Handelsbetingelser


Generelle oplysninger

Fransk Landstil
CVR-nr. 27808069
Carlsensvej 4, 4600 Køge (Denne adresse er ikke til returvarer)
info@fransklandstil.dk
Telefon 91840804

 

Betaling

Alle varer som købes hos Fransk Landstil er ved check ud og betaling inkluderet moms og fragtomkostninger.

Der kan betales med en række betalingskort ved check-ud, håndteringen sker via vores Gateway hos onpay.dk. 

Vi tager ikke kortgebyrer af korttyper udstedt indenfor EU.

Alle priser er oplyst i DKK. 

Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes. 

Alt handel og personlige oplysninger på webstedet beskyttes af kryptering via SSL sikkerhedscertifikat.

 

Fragt og forsendelse

 

Pakker op til 20 kg sendes med GLS til nærmeste pakkeshop.

Varerne er pakket omhyggeligt og vi bruger primært genbrugsemballage. På den måde skåner vi miljøet, og det er billigst for kunden.

Modtager du en pakke, hvor varen er gået i stykker under fragten, så kontakt os venligst hurtigst muligt på info@fransklandstil.dk

BEMÆRK: Henter du ikke pakken indenfor GLS fristen, så vil pakken blive sendt retur til os. Sker dette, så vil det medføre et håndteringsgebyr på 75kr. som vil blive modregnet varens oprindelige pris, og det resterende beløb for ordren vil blive refunderet til den betalingsmetode du anvendte da ordren blev lagt. Derfor kan vi stærkt opfordre til, at du henter pakken. Har du ikke modtaget sms fra GLS på grund af forkert oplyst mobilnummer eller email, så kan du til hver en tid kontakte os, og få gensendt tracking information.

Møbler og andre forsendeler, der vejer over 20 kg sendes med Danske Fragtmænd

Fragt på møbler er gratis, og bliver leveret af Danske Fragtmænd. Møblerne bliver leveret til kantsten, og vil ikke blive båret ind. Det skal du selv sørge for. Ellers kontakt Fransk Landstil, hvis du ønsker at bestille hjælp til at bære varerne ind, så kan vi oplyse merprisen for den ekstra service.

NB! Der opkræves ekstra gebyr på fragten til ikke brofaste øer - dette beregnes når ordre er afgivet, og du vil få info herom kort derefter.

Kan ordren af en eller anden årsag ikke leveres, f.eks ufremkommelig vej for lastbil, modtageren er ikke hjemme eller andet, vil kunden blive opkrævet fragtomkostninger ved genlevering.

Hvis du er i tvivl ang. forsendelse af en vare, er du velkommen til at kontakte os på telefon 91840804.

 

Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos Fransk Landstil.  
 
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til info@fransklandstil.dk eller ringe på telefon 91840804.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

 

Returnering

Ønsker du at returnere en vare, skal du selv betale fragtomkostninger for forsendelse retur til Fransk Landstil, og du hæfter hvis der opstår skade under transporten.

Send en mail på info@fransklandstil.dk eller ring på telefon 91840804 for at få returadresse oplyst inden du returnerer varer.

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.

Bemærk: Brugte møbler tages ikke retur.   
 

Varens stand, når du sender den retur

Varer som returneres skal være ubrugt og i original emballage.

 

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage, når vi modtager varen retur.
Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.


Reklamationsret

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Vær opmærksom på at brugte møbler kan være meget gamle og standen er forskellig fra møbel til møbel. Der kan være slidtage og skævheder, som vil afspejle det 'slidte' look, man ønsker at opnå for at ramme stilen Fransk Landstil.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
 
Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. 

 

Persondatapolitik

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Informationerne anvendes udelukkende til behandling af ordren. Informationerne transmitteres og lagres elektronisk på ukrypteret form, og gemmes i 5 år. Desuden registrerer vi IP-adresse, som under normale omstændigheder ikke anvendes, kun ved evt. politiefterforskning udleveres oplysningerne. 

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.  
 
Personoplysningerne registreres hos Fransk Landstil og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.  
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.  
Den dataansvarlige på Fransklandstil.dk er Fransk Landstil, Carlsensvej 4, 4600 Køge, cvr nr. 27808069.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på info@fransklandstil.dk

 

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte Fransk Landstil. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Tolboden 2
8800 Viborg
www.forbrug.dk

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

 
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr

 

 


 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 3. november 2023